Lidt om denne side
Vi får mange gode spørgsmål, når vi afleverer hvalp, har hvalpetræning eller anden træning, samt når vores hvalpekøbere hundens liv igennem ringer og spørger os om stort og småt.
En af vores hvalpekøbere skrev i et brev efter hvalpetræningen, at de havde gået på “Huniversitetet”, og det syntes vi var en sjov benævnelse. Det giver os dog lyst til at slå fast, at det at have hund ikke skal gøres til en videnskab.
Det er egentlig nogle meget enkle principper vi arbejder efter når vi træner hund. Vi prøver at belyse, hvorfor hunden gør som den gør, og giver nogle eksempler på praktiske håndgreb, som kan give inspiration til at komme videre.
Nogle af disse “gode råd”, som måske kunne have lidt bredere interesse, har vi nu valgt at lægge her ud på siden.
Vi håber, at det kan være med til at give Jer inspiration til at komme videre, og I kan evt. ringe og få en snak, hvis I har brug for supplerende vejledning.
En Påskehistorie
Hvordan prøver nogle hunde at tiltuske sig lederrollen i familien?
– Vi vil prøve at illustrere det med et frisk eksempel.
Og det er ikke fordi denne hundeejer skal hænges ud – vi har flere tilsvarende eksempler, i dag havde vi bare tid til at sætte os ned og snakke om oplevelsen, og fik lyst til at skrive vores tanker ned.
EN PÅSKEHISTORIE:
Vi har lige haft en cocker spaniel han på 3 år, af vores opdræt boende i 10 dage, mens hans ejer var ude at rejse.
Han er en glad og foretagsom hund og har efterhånden fundet ud af, hvordan han styrer sin sædvanlige familie, som består af udearbejdende mor og teenage-søn på 15 år. De hygger sig normalt derhjemme, men hunden har efterhånden tillagt sig nogle uvaner, som irriterer i dagligdagen:
- hunden stjæler sokkerne, og når der bliver sagt nej, løber den hurtigt hen og gemmer sig under trappen med sokkerne.
- hunden har i den tidligere bil siddet på forsædet når der blev kørt, men nu er der købt ny bil – en stationcar, sat gitter mellem bagrum og bagsæde, og det var meningen at hunden nu ikke længere skulle sidde på forsædet, men i stedet sidde i det åbne bagrum. Det synes hunden ikke om, og nu gemmer den sig under bilen, når de skal ud at køre, hvis det er bagsmækken der åbnes, og nægter at komme frem. Er det derimod fordøren, der åbnes kommer hunden hurtigt frem fra sit skjul under bilen og hopper frejdigt ind i bilen.
- hunden hopper op ad folk, både af ejeren og andre mennesker, og det er ikke bare en almindelig hoppen op for at nå op og sige goddag. Vi har betragtet hunden i de dage, hvor han har været hos os, og han tager decideret tilløb og bruger forpoterne til at give et puf ind mod vores lår, for at sige “hej, hej, se mig, jeg er her, hov, se mig nu!! Han bruger samme teknik, når han prøver at puffe en dør åben. Han er ret kreativ, og det må være lykkedes for ham både at åbne døre og at få kontakt på den måde. Albert har hurtigt fået hunden til at forstå, at han ikke vil have hunde der hopper op ad sig.
For hunden er ikke dum, han har bare fundet ud af at gøre tingene, fordi ejerne ikke har haft overskud til at være konsekvente, når der skal sættes grænser.
Vi kan nok alle forestille os, at det kan være fristende, at lade hunden komme ind på forsædet alligevel, når nu vi har travlt, og skulle være kørt for � time siden – det er den nemmeste løsning i den pressede situation, men hunden opnår det han ville.
Og det er også let at forestille sig, at når man er kommet træt hjem fra arbejde og hunden stiller op til narrestreger med sokkerne, – så lader man ham samle til bunke under trappen – han bider jo ikke sokkerne i stykker – og det er jo egentlig meget sjovt fundet på!, – og man kan jo bare samle dem sammen senere��
Og det er også let at forstå, at det er herligt, når hunden glad og kærligt kommer styrtende og kaster sig op i favnen på en, når man kommer hjem fra arbejde, og man hilser på hinanden. Men når man så har sit pæne tøj på, så må hunden ikke hoppe op og bliver skældt ud. Måske står man og er beskæftiget med noget andet, når hunden vil i kontakt, og så er det let at se, hvorfor hunden har udviklet sin lidt voldsommere teknik for at trænge igennem, når man distræt giver sig til at klappe hunden, mens man fx forsøger at tale videre med de mennesker, man var i samtale med.
Alt sammen meget forståeligt – men! man går med til et spil på hundens præmisser.
I gamle dage ved dueller, var det altid den person, der blev udfordret, der skulle vælge våben.
Hvorfor hopper vi så på limpinden og lader hunden starte “konflikter på hundens præmisser?
Albert spurgte ovennævnte hundeejer, da hun hentede hunden og hun skulle til at gå, om hun ville vædde på, om hunden ville komme hen til hende, hvis hun gik hen mod lågen og kaldte, og Albert samtidig gik hen mod trimmerums-døren og kaldte? Hundeejeren takkede pænt nej til et sådant væddemål, for hun vidste, at det var ulige odds! (Der var en løbsk tæve inde i rummet!)
I denne situation kunne hun godt indse, at hun ville tabe udfordringen!!!!!!
Efter vores mening, skal hundeejere generelt blive bedre til at genkende situationer, hvor det er hunden der starter en “konflikt” på sine præmisser, og hvor det er hunden, der har valgt tid, sted og våben – og undgå at tage imod udfordringen i disse situationer, men derimod tage initiativ til det, vi kalder lederskabsøvelser på et tidspunkt, hvor det passer hundeejeren, dvs. når man er oplagt, har god tid og har planlagt hvad der skal ske.
I de ovennævnte tilfælde kunne man fx:
- træne apportering, dvs. hente, bære og aflevere på kommando, på andre tidspunkter, så vil hunden efterhånden også lystre kommandoen i forbindelse med sokkerne. Indtil dette virker, vil vi foreslå, at man afleder hunden med noget, der er endnu mere spændende end sokkerne, for at undgå at gå i konflikt.
- når man skal køre bil, tages hunden i snor, inden man går ud ad husdøren til bilen, og man sætter hunden ind i bagerummet uden diskussion. Og man kan starte med at øve det på tidspunkter, hvor man har tid til at køre ud og gå en dejlig tur eller foretage sig noget andet ,som hunden synes om, så det bliver en positiv oplevelse at skulle ud at køre, også selvom det er i bagrummet.
- når hunden hopper op kan man vende siden eller ryggen til og forholde sig passiv og undlade at hilse indtil hunden hopper ned igen, så roses og tages kontakt. Man skal ikke skælde hunden ud fordi den hopper op, så vil den i endnu højere grad have lyst til at hoppe op for at komme i kontakt og “vise at den er en sød og rar hund, der ikke vil genere. Efterhånden som der trænes lederskabsøvelser i øvrigt vil det blive lettere for hunden at forstå, at man godt kan have kontakt uden at den hopper op.
Kloge hunde er sjove hunde, men kloge hunde kræver kreative tanker hos deres mennesker, så vi kan være en lille smule “foran” hunden og den kan se op til os som ledere.
En god leder giver en hengiven, tilfreds, glad og velfungerende hund.
Renlighed hos hvalpen!
Et af de mange spørgsmål, som vi gennem årene har fået igen og igen, kommer i forbindelse med at den nyankomne hvalp skal gøres “renlig”.
Det kan være udsagn som:
“Nu havde vi lige gået en tur på 1 time, – 10kilometer ud og hjem igen, men lige så snart vi var kommet hjem i stuen satte hvalpen sig og “besørgede” på gulvtæppet! Hvordan kan det være??”
For hvalpen var det rart endelig at komme hjem til sit eget område. Da den var ude at gå tur, var den på fremmet grund, og den kunne lugte at mange andre hunde havde været der før den, og havde fortalt (ved hjælp af duften af urin og “stregkoder” fra analkirtlerne på hundelortene) at det var dem der ejede området og bestemte her. En lille hvalp skal ikke have noget klinket med en større hund, så den holdt sig, for ikke at komme til at markere, og ventede med at sætte sig til den kom hjem til sit eget område, – der “turde” den godt!
Det hjælper hvalpen til at forstå at dens område også er ude i haven/nede på fortovet, hvis de “uheld”, der måtte ske indendørs, bliver samlet op og anbragt ude, et par meter fra indgangsdøren, så den ved at afsnuse “stregkoden” forstår, at det her område er også dens.
Med alderen vil hvalpen udvide sit område og markere sig, og jo mere den har behov for at markere sig, (fx. i forbindelse med løbetid) jo større område bliver afmærket med “stregkoden”.